Voksenudredningsmetoden, VUM - en kursusdag for myndigheden og evt. udførere
Yderligere information
Med Voksenudredningsmetoden har kommuner, udførere og leverandører fået et fælles sprog – en fælles metode til udredning af borgere og efterfølgende opfølgning på mål og indsats indenfor handicap- og socialt udsatte voksne. På dette kursus tager vi fat i dette ”sprog”, og hvis ikke du kommer til at tale det flydende, kommer du i hvert fald hjem med bedre forståelse og overblik! Vi ruster dig til arbejdet med VUM ved at sørge for, at du får hånd om systematikken og anvendelsen, og vi søger at give et samlet overblik over metodens udfordringer, fordele og genveje samt nogle fif til den praktiske anvendelse.
Hvor, hvornår og hvor meget Kurset kan rekvireres hjem til kommunen og tilpasses jeres konkrete behov.
Kan også rekvireres af myndigheden og udføreren/virksomheden sammen, så samarbejdet sikres efter kursusdagen.
​
Indholdet vil blive tilpasseet efter deltagerkredsen.
-
I står for lokale og forplejning, mens vi har ansvaret for undervisning og undervisningsmateriale
-
Der er undervisning fra kl. 9.00 - 16.00 - gerne med morgenkaffe fra kl. 8.30, så folk kan ankomme og få snakket af, inden vi starter.
Indhold og udbytte På kurset maler vi med bred pensel og sørger for at komme godt ind på alle aspekter ved arbejdet med VUM. Med fokus på samarbejdet mellem myndighed, udfører og borger, byder dagen på temaer som:
-
baggrund for og overblik over Voksenudredningsmetoden
-
myndighedens rolle og arbejdsopgaver – herunder skalering og målsætning
-
udførers rolle og ansvarsområder – hvordan spiller det sammen med målene
-
regler og ansvarsfordeling ved opfølgning og tilsyn
-
indsamling af oplysninger og faglig vurdering
-
myndighedens mål – hvordan sikrer vi, at målene bliver så konkrete, at udfører kan tage afsæt i dem, uden at myndigheden kommer til at blande sig i udførers valg af midler og metoder
-
sagsbehandlingsregler der kommer i spil – herunder om inddragelse, partshøring, opfølgning og tilsyn
-
samarbejdet mellem myndighed og udfører - herunder udveksling af oplysninger
De seneste justeringer af VUM samt de Fælles Faglige Begrber, FFB vil indgå i undervisningen.
Det er helt op til jer, om kursusdagen skal målrettes alene til myndighed, eller om I vil invitere jeres samarbejdspartnere i udførerledet, ligesom I prioriterer vægtningen mellem myndighed og udførere.
Målgruppe Kurset er målrettet sagsbehandlere, der efter en udredning, faglig vurdeirng og målsætning bestiller en ydelse hos udføreren samt evt. udførerere, der på baggrund af den faglige vurdering og mål fra myndigheden skal varetage opgaven.
Underviser: Socialrådgiver og handicapkonsulent Inge Louv. Undervisningen vil veksle mellem oplæg, debat og spørgsmål fra deltagerne.
​
Kontakt Inge Louv for en uformel drøftelse om et kursus afholdt på jeres egen lokation enten på mail@ingelouv.dk eller ved at udfylde nedenstående formular.
Læs om priser, rabatter og praktiske informationer her
​
Kurset kan tage udgangspunkt ovenstående beskrivelse eller være en kombination af flere af kurserne for fagfolk. Hvad i har brug for og hvad kurset skal indeholde, finder vi ud af sammen. Du kan udfylde formularen med så mange eller få oplysninger du finder relevante, men jo flere oplysninger, jo mere præcist kan vi skræddersy kurset til jer. Overvej gerne følgende:
-
Kursets tema/emne
-
Antal deltagere
-
Deltagernes forudsætninger
-
Lokation
-
Mulige dato'er
Grib chancen for at få styr på metoden og i et fagligt forum drøfte fif og idéer til målsætning, opfølgning og tilsyn på en kursusdag hvor vi også sætter fokus på samarbejdet mellem myndighed, udfører og borger på en kursusdag om VUM...