Tilskud til befordring og drift af bil
- et fælles kursus for børne- og voksen- samt hjælpemiddelafdelingen.
Tag din kollega fra den anden afdeling under armen og udnyt muligheden for at få styrket jeres faglighed og få fornyet inspiration til at udarbejde rutiner og procedurer for tilskud til befordring og drift af bil.
Yderligere information
​Reglerne om befordring kan synes uendelige og uigennemskuelige, idet de strækker sig over flere sektorer og love. Nogle af dem spiller fint sammen, mens andre kræver en grundigere vurdering, før vi kan træffe afgørelse om dækning af befordringsgodtgørelse eller tilskud til drift af bil til borgere og familier med børn med handicap.
Dette kursus tager udgangspunkt i netop denne vurdering, nemlig behovet for procedurer og klare retningslinjer, så beregningsgrundlag og dækning bliver gennemskuelig for borgere såvel som for medarbejdere.
Hvor, hvornår og hvor meget
Kurset kan rekvireres hjem til kommunen og tilpasses kommunens konkrete behov.
-
I står for lokale med tavle eller flip-over samt forplejning, mens vi har ansvaret for undervisning og undervisningsmateriale
-
Der er undervisning begge dage fra kl. 9.00 - 15.30 - gerne med morgenkaffe fra kl. 8.30, så folk kan ankomme og få snakket af, inden vi starter.
Indhold
Vi lægger ud med et kig på regler og rammer i de mange berørte lovgivninger sundhedsloven, ligningsloven, folkeskoleloven, STU loven, barnets lov, serviceloven m.fl. for befordring af børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse, så det bliver tydeligt, hvornår udgiften skal vurderes efter andre bestemmelser, og hvornår den kan anses for at være en nødvendig merudgift efter barnets lov § 86 eller servicelovens § 100.
Derefter kaster vi os over:
-
de særlige udfordringer der opstår, når en borger eller en forælder til et barn eller en ung søger tilskud til drift af en handicapbil, der er bevilget med tilskud efter servicelovens §114
-
Ankestyrelsens principafgørelser om befordring og drift af bil
-
en systematisering af sagsbehandlingen, så det bliver klart for såvel kommune som borger og familie, i hvilke tilfælde der kan ydes tilskud til drift af bil, og hvordan tilskud kan beregnes.
På baggrund af temadagen vil I kunne udarbejde kvalitetsstandarder, procedurer og rutiner, så det bliver tydeligere, hvad der skal være opfyldt, for at der kan træffes en afgørelse om tilskud.
Tag din kollega fra den anden afdeling under armen og udnyt muligheden for at få styrket jeres faglighed og få fornyet inspiration til at udarbejde rutiner og procedure for tilskud til befordring og drift af bil.
Ankestyrelsens principmeddelelser vil indgå, og dagen vil veksle mellem oplæg fra underviseren, spørgsmål fra deltagerne og drøftelser i plenum.
Målgruppe
Kurset retter sig mod sagsbehandlere på børne- og voksenhandicapområdet, der skal vurdere og træffe afgørelse om dækning af merudgifter efter barnets lov § 86 eller servicelovens § 100.
Dagen også relevant for sagsbehandlere fra hjælpemiddelafdelingen, der skal træffe afgørelse om støtte til bil efter servicelovens § 114, så alle får samme viden om relevante regler og rammer i alle bestemmelserne.
Underviser: Socialrådgiver og handicapkonsulent Inge Louv
​
Kontakt Inge Louv for en uformel drøftelse om et kursus afholdt på jeres egen lokation enten på mail@ingelouv.dk eller ved at udfylde nedenstående formular.
Læs om priser, rabatter og praktiske informationer her
​
Kurset kan tage udgangspunkt ovenstående beskrivelse eller være en kombination af flere af kurserne for fagfolk. Hvad i har brug for og hvad kurset skal indeholde, finder vi ud af sammen. Du kan udfylde formularen med så mange eller få oplysninger du finder relevante, men jo flere oplysninger, jo mere præcist kan vi skræddersy kurset til jer. Overvej gerne følgende:
-
Kursets tema/emne
-
Antal deltagere
-
Deltagernes forudsætninger
-
Lokation
-
Mulige dato'er