KOMPENSATIONSYDELSE – OPDATERING – PRAKSISÆNDRING
- Lars Louv
- for 14 timer siden
- 1 min læsning
Præcisering i overgangssager
For nye ansøgninger i overgangssagerne sondres der mellem ansøgninger om nye løbende udgifter og ansøgninger om nye enkeltstående udgifter.
FORTSAT GÆLDENDE
En løbende merudgiftsydelse kan fortsætte efter 1.9.2025 og indtil der senest 1.9.2027 træffes afgørelse om kompensationsydelse efter de nye regler.
Efter 1.9.2025 er der ikke hjemmel til at træffe nye afgørelser efter de gamle regler. Ansøgninger, der indgives efter d.1.9.2025 skal derfor behandles efter de nye regler.
For overgangssagerne gælder, at ansøgning om nye løbende udgifter behandles efter de nye regler, og borger flyttes således fra de gamle (overgangs)regler for merudgiftsydelse og over på kompensationsydelsen efter ny regler.
PRÆCISERING for enkeltstående udgifter
Præciseringen betyder, at nye enkeltstående udgifter fortsat kan behandles efter de gamle regler, hvis borger er omfattet af en løbende merudgiftsydelse i en overgangsperiode.
Der kan således udbetales enkeltstående udgifter efter de gamle regler, indtil borger ved en opfølgning flyttes over på de nye regler.
Fremadrettet vil vores undervisning og sparring til kommunerne justeres, så den matcher præciseringen.
