Er § 96 eller § 95 stk.3 nødvendig, eller kan andre bestemmelser dække … (Odense)

Kan vi sammensætte en hjælp med tilstrækkelig fleksibilitet for borgeren, eller er det nødvendigt at gribe til særbestemmelsen § 96? Hvornår er borgerens situation så særlig, at vi skal overveje § 95 stk.3? Vi stiller skarpt på de almindelige regler versus specialbestemmelserne

14. nov. 09.00 – 15.30

Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense, Danmark

Yderligere information

Mange borgere har behov for støtte på flere områder samtidig, og det er altid en overvejelse, om vi skal anvende flere forskellige bestemmelser eller samle indsatsen i § 96.

 Også for personlig pleje og praktisk bistand skal vi foretage en vurdering af, om vi kan løse opgaven og dække borgerens behov efter de almindelige regler, eller om vi må ty til den særlige bestemmelse i § 95 stk.3, når nærtstående ansøger om at blive kontanttilskudsmodtager og arbejdsleder på borgerens vegne.

Dette er ikke et kursus om kontanttilskud eller BPA men derimod et kursus om vejen derhen – altså en vurdering af, om borgerens støttebehov er så sammensat og så omfattende, at det er nødvendigt med en § 95 stk.3 eller en BPA-ordning, eller om de almindelige regler i serviceloven rækker.

Der er undervisning kl.9.00 – 15.30 med morgenbuffet fra kl.8.30   

Indhold Vi stiller skarpt på, hvor sagsbehandlingen starter og i hvilke situationer, vi allerede med det samme kan se, at borger kan være omfattet af specialbestemmelserne.    For andre ansøgninger tager vi en vurdering af hvornår borgerens behov dækkes fleksibelt nok efter de almindelige bestemmelser med de fritvalgsmuligheder, der ligger heri og med et kig borgerens øvrige behov f.eks. § 97 ledsagelse udenfor hjemmet og § 85 socialpædagogisk støtte. 

Kort sagt drøfter vi i hvilke situationer et tilbud sammensat af flere bestemmelser kan dække, og i hvilke situationer, borgerens støttebehov betyder, at vi skal sætte ind med § 96.

Nogle borgere og pårørende søger hjælp efter den særlige bestemmelse § 95 stk.3, hvor den pårørende, der deltager i plejen af borgeren, overtager arbejdslederansvaret og modtager det kontante tilskud. Vi drøfter kort i hvilke situationer § 95 stk.3 kan komme i spil, hvordan § 95 stk.3 kan indgå i kommunens serviceniveau, og hvad der skal til for at fravige serviceniveauet.

Kurset giver dig således overblik over de bestemmelser, der skal afdækkes, før vi griber til de særlige paragraffer § 96 og § 95 stk.3. Ankestyrelsens principmeddelelser indgår, og undervisningen vil veksle mellem oplæg, debat og spørgsmål fra deltagerne.

Målgruppe Temadagen henvender sig til rådgivere og visitatorer, der skal tage stilling til, om borgerens situation kalder på en særbestemmelse, eller om de almindelige regler kan anvendes.

Underviser: Socialrådgiver og handicapkonsulent Inge Louv. 

Pris Deltagergebyr 2.525 kr. + moms. Læs om priser, rabatter og praktiske informationer her 

Tilmelding er muligt helt ind til kursusstart – tilmeldingen er dog bindene fra en måned før kurset