FÅ PLADSER Servicelovens § 41 – 42 om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste (København)
Et kursus for nye og mindre erfarne, der savner håndgribelige metoder til at håndtere kerneydelsen og dens praksis. Hvornår er en udgift en merudgift? Hvornår kan vi yde tabt arbejdsfortjeneste? Hvordan er det lige med sektoranvaret?
07. jun. 2021, 09.00 – 08. jun. 2021, 16.00
Scandic Hvidovre, Kettevej 4, 2650 Hvidovre, Danmark
Yderligere information
Servicelovens §§ 41 og 42 er under evig udvikling, og med løbende drøftelser af snitflader og sektoransvar samt principmeddelelser fra Ankestyrelsen, er det let at miste overblikket. På kurset forsøger vi at holde tungen lige i munden, så vi ikke snubler i de mange justeringer af praksis, når vi sammen gennemgår eller genopfrisker reglerne på området.
Der er undervisning fra kl.9.00 - 16.00 med morgenbuffet fra kl.8.30
Indhold og udbytte Efter en kort introduktion til bestemmelserne, vil du på kurset få gennemgået reglerne og blive opdateret på den seneste udvikling på området. Vi sørger for at komme bredt omkring, når vi sammen dykker ned i det, der er vanskeligt, og vi vil arbejde med de særlige spidsfindigheder, der kan være, når man skal vurdere og træffe afgørelse efter disse bestemmelser.
Konkret vil vi i løbet af kurset beskæftige os med:
- målgruppen for §§ 41 og 42 – hvordan har den udviklet sig
- § 41 – de særlige udfordringer omkring
- hvad skal dokumenteres, hvad skal sandsynliggøres
- betingelserne, beregningsmetoden og regulering af ydelsen
- snitflader til andre bestemmelser – herunder befordring, medicin m.v.
- § 42, tabt arbejdsfortjeneste:
- ansøgninger – regler, rammer og vigtige fokuspunkter
- beregninger for kompensation for lønmodtagere og selvstændige
- snitflader til andre bestemmelser
- særlige udfordringer, når børn ikke følger fuld undervisning eller ikke går i skole
Ankestyrelsens praksis inddrages løbende.
Som ekstra service tager vi et kig på NY lovgivning om Overgangen fra ung til voksen for unge med handicap.
Målgruppe Kurset henvender sig til alle, som i deres arbejde skal rådgive, udrede, vurdere og træffe afgørelse eller foretage udbetaling efter servicelovens §§ 41 og 42. Så hvad enten du er ny på området eller ønsker at få genopfrisket din viden, er der noget at tage med hjem.
Underviser
Socialrådgiver og handicapkonsulent Inge Louv.
Undervisningen vil veksle mellem oplæg, debat i plenum og spørgsmål fra deltagerne.
Pris
Deltagergebyr: 4.395 kr. + moms Læs om priser, rabatter og praktiske informationer her
Tilmelding er muligt helt ind til kursusstart – tilmeldingen er dog bindende fra en måned før kurset