Få overblik over servicelovens voksenområde - få et brush-up eller kom godt fra START (Fyn)
Et kursus om servicelovens voksenbestemmelser for nyere rådgivere, konsulenter og ledere samt mere erfarne, der ønsker en opdatering om hvilke bestemmelser, der findes, og hvordan de spiller sammen...
21. mar. 2022, 09.00 – 16.00
Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense, Danmark
Yderligere information
Kravet om helhedsorienteret sagsbehandling kræver et kendskab til de forskellige muligheder i lovgivningen og hvordan reglerne spiller sammen.
Som erfaren rådgiver kan der være behov for et brush-up, og som ny rådgiver på området kastes man direkte ud på det dybe og kommer hurtigt i gang med at træffe afgørelser efter konkrete lovbestemmelser.
Dette kursus kan bidrage til, at du ikke kommer skævt fra start, men tværtimod får overblik og større selvtillid omkring dine arbejdsopgaver.
Der er undervisning kl.9.00 – 16.00 med morgenbuffet fra kl.8.30.
Indhold
I løbet af kurset ser vi på de sagsbehandlingsregler, som giver særlige problemer i praksis, og du får et overblik over og indføring i servicelovens voksenområde med en praksisnær gennemgang af voksenbestemmelserne og et kig på, hvordan de kan spille sammen.