top of page

Blandede bolsjer – et overblik over, hvordan reglerne for børnehandicap spiller sammen (Fyn)

Børnehandicapområdet har snitflader til mange andre bestemmelser i serviceloven og til anden lovgivning. Som sagsbehandler er det nødvendigt at kende den tilgrænsende lovgivning, at skabe overblik over området og at vide, hvordan reglerne spiller sammen. Det kan du få hjælp til denne dag...

Tilmelding lukket
Udsolgt

28. mar. 2022, 09.00 – 16.00

Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense, Danmark

Yderligere information

I alle dele af den offentlige forvaltning vil sektoransvaret være styrende, ligesom sagsbehandlerens kerneydelser - den kompenserende støtte, skal koordineres med andre sektorers tilbud. Det kan derfor være nødvendigt at opnå et kendskab til eller få et brush-up på hele området, så man ikke kommer til at give familierne forventning om at kunne opnå en ydelse i andre sektorer eller afdelinger, det senere viser sig, de ikke er omfattet af.

Mandag d.28. marts 2022 kl.9.00 – 16.00 med morgenbuffet fra kl.8.30.

Indhold

Du vil på kursusdagen få et overblik over de bestemmelser, der er i spil indenfor børnehandicapområdet - både hos rådgiveren og andre, der varetager sagsbehandling indenfor området.

Vi runder kort de særlige livsvilkår, familier med børn med handicap lever under og drøfter hvordan, vi kan inddrage forældre og ikke mindst børnene.

Med afsæt i de handicappolitiske grundprincipper drøfter vi servicelovens bestemmelser om

· § 11 stk.3, § 11 stk.7 og § 11 stk.8 – rådgivning mv. efter serviceloven

· § 13 VISO og § 15 DUKH – andre rådgivningsmuligheder i serviceloven

· §§ 41 og 42 merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste – kun om samspillet med andre regler, da emnet er så stort, at det i sig selv kræver et 2 dages kursus

· § 45 ledsagelse – hvem er omfattet og hvornår

· § 44 – at § 83 personlig pleje, § 84 stk.1 afløsning og aflastning samt § 86 stk.2 vedligeholdende træning også gælder for børn

· § 52 stk.3 nr. 1-9 – hvordan anvendes særlig støtte i handicapsagerne

· §§ 76 og 76a efterværn og opretholdt anbringelse – hvornår, hvordan og hvor meget

· §§ 112, 114 og 116 – et lille kig på reglerne om hjælpemidler, biler og boligindretning

· Snitflader til anden lovgivning f.eks. folkeskoleloven og sundhedsloven

Undervejs skaber vi overblik over reglerne, hvad der går forud for hvad, og hvordan vi med et skarpt blik på snitflader og sektoransvar håndterer helhedssynet.

Afsluttende kaster vi et blik på NY lovgivning om Overgangen fra ung til voksen for unge med handicap.

Formålet er at skabe et overblik, så vi kan ikke gå i dybden, men må henvise nærmere drøftelser om de enkelte bestemmelser til andre kursusdage.

Målgruppe Temadagen henvender sig til børnehandicaprådgivere samt ledere og andre, der har interesse i børnehandicapområdet.

Underviser:Socialrådgiver og handicapkonsulent Inge Louv. Undervisningen vil veksle mellem oplæg, debat og spørgsmål fra deltagerne.

Pris Deltagergebyr 2.525 kr. + moms. Læs om priser, rabatter og praktiske informationer her

Tilmelding er muligt helt ind til kursusstart – tilmeldingen er dog bindende fra en måned før kurset.

Share This Event

Event Info: Events
bottom of page