top of page

§ 96 – et nørdekursus for erfarne (Fyn)

Er du erfaren udi BPA, og har du brug for en dag, hvor du i selskab med andre nørder kan dvæle ved alt det, vi ikke kan nå at komme i dybden med i den travle hverdag – så er du på rette vej med deltagelse i denne kursusdag…

Tilmelding lukket
Udsolgt

09. jun. 2021, 09.00 – 16.00

Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense, Danmark

Yderligere information

Mange kommuner er ved at få godt fat om servicelovens § 96 om borgerstyret personlig assistance, og for at komme rundt om det, vi ikke kan nå på de almindelige kurser, kommer der her et nørdekursus i BPA. Hvis du vil pudse dine færdigheder af i et forum med andre nørder, der elsker at rode med de særlige spidsfindigheder, BPA kan byde på, så kom med på denne dag. 

Der er undervisning fra kl. 9.00 - 16.00 med morgenbuffet fra kl.8.30

Indhold og udbytte Vi springer de basale regler over, for dem kender vi, og styrer direkte mod de særlige udfordringer, som det er svært at finde plads til at drøfte i den travle hverdag, og som der ikke er tid til at komme ordentligt i bund med på de almene kurser i servicelovens §§ 95 og 96.

Vi kommer omkring emner som

  • Hvornår er borgers situation så særlig, at borger er omfattet af § 96, og hvornår kan andre bestemmelser anvendes, uden det bliver et kludetæppe med huller
  • Må borger – og i så fald hvornår må borger, planlægge 24 timers vagter, hvordan forholder vi os, når det sker
  • Hvilke ydelser må borger medtage under behandling i udlandet i flere uger eller måneder – hvem tager stilling, hvordan og hvornår
  • Hvordan er det med tilskud til ferieophold i og udenfor Danmark
  • Hvem betaler følgeudgifter under ophold væk fra hjemme i weekender og ferier i fælles ordninger med respiration og BPA
  • Hvornår forhandles fordelingen af udgiften mellem regionen og kommunen, og hvornår anvendes bekendtgørelsens procentfordeling
  • Hvad gør vi med opgaver af sundhedsmæssig karakter, hvis regionen ikke vil betale
  • Hvad gør vi med opgaver af sundhedsmæssig karakter, hvis lægen ikke har henvist til hjemmesygeplejerske – og hvad gør vi, når der foreligger en henvisning

ligesom vi vil runde de store udfordringer med at vurdere, om borger er eller kan blive i stand til at varetage arbejdslederrollen og drøfte, hvordan vi kan afklare dette og evt. opkvalificere borgeren.

Kom frisk og tag en håndfuld spørgsmål med, som du er stødt på i din dagligdag – så kæmper vi os sammen igennem opgaverne.

Som ekstra service tager vi et kig på NY lovgivning om Overgangen fra ung til voksen for unge med handicap.

Målgruppe Temadagen henvender sig til erfarne sagsbehandlere og visitatorer, der i deres arbejde skal rådgive, træffe afgørelse eller foretage udbetaling efter servicelovens § 96.

Underviser Socialrådgiver og handicapkonsulent Inge Louv.  Undervisningen vil veksle mellem oplæg, debat og spørgsmål fra deltagerne.

Pris Deltagergebyr 2.450 kr. + moms  Læs om priser, rabatter og praktiske informationer her

Tilmelding er muligt helt ind til kursusstart – tilmeldingen er dog bindene fra en måned før kurset

Share This Event

Event Info: Events
bottom of page