§ 42 for erfarne – et nørdekursus om tabt arbejdsfortjeneste (Jylland)

Servicelovens § 42 er til evig debat. Mangler du inspiration til, hvordan vi bedst kan styre området, så forældrene får den tilstrækkelige hjælp, og vi samtidig har fokus på sektoransvar og snitflader, kan du her få nogle skarpe drøftelser med andre nørder

29. nov. 09.00 – 15.30

Scandic Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens, Danmark

Yderligere information

Her får du nu mulighed for at deltage i et kursus, der kræser for de garvede § 42 sagsbehandlere! 

Servicelovens § 42 er en fortsat udfordring for kommunerne. Bedst som man tror, man har fat om det, sker der et eller andet f.eks. nye afgørelser fra Ankestyrelsen. Selv de mest erfarne medarbejdere kan derfor have brug for en dag, der er dedikeret til den kringlede paragraf og de udfordringer, den bringer med sig.

Der er undervisning kl.9.00 - 15.30 med morgenbuffet fra kl.8.30.

Indhold

De basale regler springer vi over, for dem kender vi, og vi dykker direkte ned i det, der er særlig interessant og udfordrende.  Vi stiller skarpt på sektoransvaret og den faglige vurdering og drøfter, hvordan vi kan anvende og vægte de mange indsamlede oplysninger.

Vores dag sammen byder på fokusemner som:

  • udviklingen af målgruppen for § 42 ifølge Ankestyrelsens praksis
  • inddragelse – hvornår er det relevant at inddrage barnet eller den unge
  • formål og mål med tabt arbejdsfortjeneste – kan man udarbejde en handleplan
  • hvornår kan forældrene til et barn, der ikke går i skole eller dagtilbud, være omfattet af tabt arbejdsfortjeneste - hvem skal vi samarbejde med, og hvordan kommer vi videre i disse sager
  • i hvilke situationer er § 42 den rette støtte, og hvornår bør hjælpen ydes efter andre bestemmelser jf. reglerne om sektoransvar

ligesom vi tager et kig på beregning af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i komplicerede sager for både lønmodtagere og selvstændige.

Principmeddelelser fra Ankestyrelsen vil løbende inddrages gennem kursusdagen, og undervisningen vil veksle mellem oplæg, debat og spørgsmål fra deltagerne.

Målgruppe Temadagen henvender sig til erfarne medarbejdere, der i deres arbejde skal rådgive, træffe afgørelse eller foretage udbetaling efter servicelovens § 42.

Underviser Socialrådgiver og handicapkonsulent Inge Louv.

Pris Deltagergebyr 2.525 kr. + moms. Læs om priser, rabatter og praktiske informationer her

OBS Ved tilmelding til § 41 og § 42 for erfarne, ydes 10 % rabat, og prisen for de 2 sammenhængende dage er 4.545 kr. + moms

Tilmelding er muligt helt ind til kursusstart – tilmeldingen er dog bindende fra en måned før kurset