top of page

§§ 41-42 om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste (Jylland)

Et kursus for nye og mindre erfarne, der savner håndgribelige metoder til at håndtere kerneydelsen og dens praksis. Hvornår er en udgift en merudgift? Hvornår kan vi yde tabt arbejdsfortjeneste? Hvordan er det lige med sektoransvaret?

Tilmelding lukket
Udsolgt

08. nov. 2021, 09.00 – 09. nov. 2021, 16.00

Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens, Danmark

Yderligere information

Servicelovens §§ 41 og 42 er under evig udvikling, og med løbende drøftelser af snitflader og sektoransvar samt principmeddelelser fra Ankestyrelsen, er det let at miste overblikket. På kurset forsøger vi at holde tungen lige i munden, så vi ikke snubler i de mange justeringer af praksis, når vi sammen gennemgår eller genopfrisker reglerne på området.

Der er undervisning begge dage kl.9.00 – 16.00 med morgenbuffet fra kl.8.30.

Indhold og udbytte Efter en kort introduktion til bestemmelserne, vil du på kurset få gennemgået reglerne og blive opdateret på den seneste udvikling på området. Vi sørger for at komme bredt omkring, når vi sammen dykker ned i det, der er vanskeligt, og vi vil arbejde med de særlige spidsfindigheder, der kan være, når man skal vurdere og træffe afgørelse efter disse bestemmelser.

Konkret vil vi i løbet af kurset beskæftige os med:

Konkret vil vi i løbet af kurset beskæftige os med:

  • målgruppen for §§ 41 og 42 – hvordan har den udviklet sig

§ 41 – de særlige udfordringer omkring

  • hvad skal dokumenteres, hvad skal sandsynliggøres
  • betingelserne, beregningsmetoden og regulering af ydelsen
  • snitflader       til andre bestemmelser – herunder befordring, medicin m.v.

§ 42, tabt arbejdsfortjeneste:

  • ansøgninger – regler, rammer og vigtige fokuspunkter
  • hvornår, hvor meget og hvor længe
  • beregninger for kompensation for lønmodtagere og selvstændige
  • snitflader til andre bestemmelser
  • særlige udfordringer, når børn helt eller delvis ikke følger undervisning

Ankestyrelsens praksis inddrages løbende, og afsluttende kaster vi et blik på NY lovgivning om Overgangen fra ung til voksen for unge med handicap.

Målgruppe Kurset henvender sig til alle, som i deres arbejde skal rådgive, udrede, vurdere og træffe afgørelse eller foretage udbetaling efter servicelovens §§ 41 og 42. Så hvad enten du er sprit ny på området eller har nogen eller lidt erfaring, er der noget at tage med hjem.

Underviser Socialrådgiver og handicapkonsulent Inge Louv.

Undervisningen vil veksle mellem oplæg, debat i plenum og spørgsmål fra deltagerne.

Pris Deltagergebyr: 4.395 kr. + moms. 

Der er ikke overnatning med i prisen. Læs om priser, rabatter og praktiske informationer her

Tilmelding er muligt helt ind til kursusstart – tilmeldingen er dog bindende fra en måned før kurset

Share This Event

Event Info: Events
bottom of page