top of page

§ 100 grundkursus, Horsens

Er du ny eller mindre erfaren i arbejdet med § 100, er du på rette vej med dette kursus… Kom godt fra start og bliv fortrolig med servicelovens § 100 om merudgifter til voksne.

Tilmelding lukket
Udsolgt

28. feb. 2024, 09.00 – 15.30

Scandic Opus Horsens, Egebjergvej 1, 8700 Horsens, Danmark

Yderligere information

På kurset arbejder vi med at opnå en solid baggrundsviden og indsigt, der hjælper os i arbejdet med denne helt særlige bestemmelse. Som ny indenfor området er det vigtigt at komme godt fra start, og på dette kursus tager vi hånd om de helt grundlæggende regler for § 100, samtidig med at vi når ud i krogene af de udfordringer, vi møder i arbejdet med ansøgninger og afgørelser. Der er rig mulighed for at tage hjem fra kurset med flere værktøjer i værktøjskassen!

Der er undervisning fra kl. 9.00 - 15.30 med morgenbuffet fra kl.8.30.

Indhold

I løbet af dagen gennemgår vi de grundlæggende regler for bestemmelsen, og vi arbejder med redskaber til at håndtere ansøgningerne. Vi dykker ned i det, der er vanskeligt, og vi drøfter hvordan sagsbehandlingen kan tilrettelægges. I løbet af dagen kommer vi rundt om:

  • formålet med støtten
  • personkredsen – hvem er omfattet af § 100 og hvem er ikke
  • hvad er forskellen på § 1, § 2 og § 3 i bekendtgørelsen, og hvilke krav stilles der til sagsbehandlingen
  • udredning efter Funktionsevnemetoden eller Voksenudredningsmetoden, VUM
  • hvordan skelner vi imellem de mange oplysninger
  • hvad er en merudgift
  • hvilke bestemmelser går forud for § 100
  • hvornår går § 100 forud for andre regler
  • i hvilke situationer skal § 100 supplere andre bestemmelser,

ligesom vi gennemgår

  • reglerne for beregning, udbetaling, opfølgning, justering og ophør
  • samspil og snitflader til andre bestemmelser i såvel servicelov som anden lovgivning.

Principmeddelelser fra Ankestyrelsen indgår, og undervisningen vil veksle mellem oplæg, debat i plenum og spørgsmål fra deltagerne.

Målgruppe 

Kurset henvender sig til nye og mindre erfarne medarbejdere, der i deres arbejde skal rådgive, træffe afgørelse eller foretage udbetaling efter servicelovens § 100.

Underviser Socialrådgiver og handicapkonsulent Inge Louv

Pris Deltagergebyr 2.750 kr. + moms, som dækker undervisning og undervisningsmaterialer samt morgenbuffet, frokost og eftermiddagskaffe og kage. 

Læs her om Erly Bird rabat samt alt om priser, rabatter og praktiske informationer

Tilmelding er muligt helt frem til kursusstart – tilmeldingen er dog bindende fra en måned før kurset

Share This Event

Event Info: Events
bottom of page