top of page

Botilbud på voksenområdet -
Få hånd om boformer og flytteregler.

Yderligere information

Afgørelser om botilbud er udfordrende for alle parter. For borgeren kan det føles indgribende, at det er kommunen, der skal tage stilling til, hvor en borger skal bo, og for kommunen er der i mange tilfælde tale om omkostningstunge indsatser. Derfor er det vigtigt at komme godt fra start og sikre, at der træffes en juridisk holdbar og faglig korrekt afgørelse.  Kurset er kendetegnet ved en konkret og praksisnær tilgang, der giver dig overblik og redskaber til netop at kunne træffe disse afgørelser.

 

Hvor, hvornår og hvor meget? Kurset kan rekvireres hjem til kommunen og tilpasses kommunens konkrete behov.

  • I står for lokale og forplejning, mens vi har ansvaret for undervisning og undervisningsmateriale

  • Der er undervisning fra kl. 9.00 - 15.30 - gerne med morgenkaffe fra kl. 8.30, så folk kan ankomme og få snakket af, inden vi starter.

Indhold og udbytte Med et praksisorienteret fokus arbejder vi med konkrete eksempler for at illustrere reglerne. Du vil derfor få indblik i

  • hvilke former for sociale botilbud, der findes

  • forskelle og ligheder på botilbud efter servicelovens § 107 og § 108 og i almene boliger

  • hvordan du visiterer korrekt i forhold til midlertidigt eller længerevarende botilbud

  • magtanvendelsesreglen om flytning i servicelovens § 129 og § 129a

  • principperne for fastsættelse af borgers egenbetaling i de forskellige former for botilbud

  • de særlige tilfælde, hvor kommunen efter servicelovens § 100 kan dække nødvendige merudgifter til bolig

  • reglerne om boligdokument i botilbud efter servicelovens § 108

  • rammerne for frit valg i § 108

  • tilsyn med botilbud

så du kan få et overblik over de forskellige boformer, flytning og betaling til det videre arbejde i kommunen.

 

Målgruppe: Temadagen henvender sig primært til rådgivere og ledere, der skal træffe afgørelse eller indstille til afgørelse om botilbud til borgere med funktionsnedsættelse eller sindslidelse.  Vær obs. på, at kurset ikke omfatter området for socialt udsatte.

 

Underviser: Jurist Birgitte Guldbrandsen, der har mange års erfaring indenfor det specialiserede voksenområde fra kommuner, DUKH m.v.

Kontakt Inge Louv for en uformel drøftelse om et kursus afholdt på jeres egen lokation enten på mail@ingelouv.dk eller ved at udfylde nedenstående formular. 

 

Læs om priser, rabatter og praktiske informationer her

Kurset kan tage udgangspunkt ovenstående beskrivelse eller være en kombination af flere af kurserne for fagfolk. Hvad i har brug for og hvad kurset skal indeholde, finder vi ud af sammen. Du kan udfylde formularen med så mange eller få oplysninger du finder relevante, men jo flere oplysninger, jo mere præcist kan vi skræddersy kurset til jer. Overvej gerne følgende:

  • Kursets tema/emne

  • Antal deltagere

  • Deltagernes forudsætninger 

  • Lokation

  • Mulige dato'er

Ønsker du og dine kollegaer også praktiske redskaber til en følsom situation? Så deltag i kursus om botilbud og reglerne for flytning når borgerne ikke kan give samtykke til flytning eller modsætter sig flytning til botilbud eller plejeboliger...

Thanks for submitting!

bottom of page