§ 96 – et nørdekursus for erfarne (Horsens Bygholm Park)

Er du erfaren udi BPA, og har du brug for en dag, hvor du i selskab med andre nørder kan dvæle ved alt det, vi ikke kan nå at komme i dybden med i den travle hverdag – så er du på rette vej med deltagelse i denne kursusdag…

30. nov. 09.00 – 15.30

Scandic Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens, Danmark

Yderligere information

Mange kommuner har godt fat om servicelovens § 96 om borgerstyret personlig assistance, og for at komme rundt om det, vi ikke kan nå på de almindelige kurser, kommer der her et nørdekursus i BPA. Hvis du vil pudse dine færdigheder af i et forum med andre nørder, der elsker at rode med de særlige spidsfindigheder, BPA kan byde på, så hop med på denne dag. Der er undervisning fra kl. 9.00 - 15.30 med morgenbuffet fra kl.8.30

Indhold og udbytte De basale regler springer vi over, for dem kender vi. Så vi styrer direkte mod de særlige udfordringer, som det er svært at finde plads til at drøfte i den travle hverdag, og som der ikke er tid til at komme ordentligt i bund med på de almene kurser om borgerstyret personlig assistance.

Vi kommer omkring emner som

  • hvornår borgers situation er så særlig, at det er nødvendigt at sætte ind med denne særlige støtte, § 96, og hvornår kan andre bestemmelser anvendes, uden det bliver et kludetæppe med huller
  • om borger må planlægge 24 timers vagter, og hvordan vi forholder os, når det sker
  • hvilke ydelser, borger må medtage under behandling i udlandet – hvem der tager stilling til hvordan og hvornår
  • tilskud til ferieophold i og udenfor Danmark
  • følgeudgifter under ophold væk fra hjemme i weekender og ferier i fælles ordninger med respiration og BPA
  • fordelingen af udgiften mellem regionen og kommunen, når der aftales samfinansiering – hvornår gælder den fastlagte procentfordelingen, og hvornår forhandles den
  • hvad vi gøre med øvrige opgaver af sundhedsmæssig karakter – hvordan er regler og snitflader til sundhedsloven

ligesom vi vil runde de store udfordringer med at vurdere, om borger er eller kan blive i stand til at varetage arbejdslederrollen og drøfte, hvordan vi kan afklare dette og evt. opkvalificere borgeren.

Kom frisk og tag en håndfuld spørgsmål med, som du er stødt på i din dagligdag – så kæmper vi os sammen igennem opgaverne.

Undervisningen vil veksle mellem oplæg, debat i plenum og spørgsmål fra deltagerne.

Målgruppe Temadagen henvender sig til erfarne sagsbehandlere og visitatorer, der i deres arbejde skal rådgive, træffe afgørelse eller foretage udbetaling efter servicelovens § 96.

Underviser Socialrådgiver og handicapkonsulent Inge Louv.

Pris Deltagergebyr 2.525 kr. + moms. Læs om priser, rabatter og praktiske informationer her

OBS Ved tilmelding til både § 96 og § 100 for erfarne, ydes 10 % rabat, og prisen for de 2 sammenhængende dage er 4.545 kr. + moms

Tilmelding er muligt helt ind til kursusstart – tilmeldingen er dog bindende fra en måned før kurset